Tag en pause og få ro i maven

Hvornår har du sidst trænet din kropslige ro?

Hvornår har du sidst øvet dig i at lade tankerne passere?

Hvornår har du sidst været nærværende og taknemmelig helt alene?

Herunder finder du en pause, der hjælper dig med at træne roen. Både den kropslige ro og den mentale ro.

Find et sted, hvor du kan være uforstyrret i 20 minutter. Og lyt hver dag, hvis du har brug for det. Vær tålmodig med dig selv. Og giv dig tid til at lære det.

God fornøjelse.

Da jeg stod midt i eksamensræs, præstationer, teori- og køreprøve og jobsamtaler blev jeg altid nervøs, fik varme i kinderne og mistede fokus og kunne ikke koncentrere mig. Det var vigtigt for mig at gøre det godt og det var af stor betydning at vise hvad jeg kunne.

Problemet ved det hele var, at test og prøver ikke var noget jeg fik øvet mig på i hverdagen. Det betød, at når jeg sad (alene) og skulle præstere og performe - det bedste jeg havde lært - begyndte min krop at blive urolig. Det var mega irriterende.

Følelsen af irritation kombineret med en uvant situation førte ikke til den mest hensigtsmæssige oplevelse. Tankerne, jeg fik, drillede mig og flyttede fokus fra det faglige til tanker ala Åh nej, nu bliver jeg nervøs igen! Det forstærkede uroen. Og førte mig ind på sporet med nervøsitet frem for på sporet af ro og gode tanker om eksamen…

Måske kender du til lignende oplevelser fra dit eget liv?

Det er ikke noget forkert i at ville præstere så godt som muligt. Og der er heller ikke noget forkert i at få varme i kinderne og være spændt. Det er blot (virkelig) uhensigtsmæssigt, hvis det bliver invaliderende, så klappen går ned.

Det er helt ok at sætte sig mål for en præstation. Det lever elitesportsfolk af. Dem, der vinder guldmedaljen, kan mere end blot have en fantastisk fysik, ypperlige teknikker og snedige taktikker. Jeg gætter på de har mentalt overskud.

Er i balance.

Ved hvordan der holdes fokus.

Accepterer pauser.

Og er i ro.

Om elitesportsfolk har trænet yoga, været stille i naturen, mediteret eller haft en mentalcoach, ved jeg ikke. Men jeg gætter på, det er de mennesker, der øver sig i at finde ro, der er bedst til at finde roen, når der er brug for den!

Om som alt andet - bliver vi gode til det vi gør.

Kh Trine M. Lønfeldt
Cert. Coach & Mindfulness Instruktør

Trine M. Lønfeldt har en mission om at hjælpe unge med at tro på sig selv ved at skabe en TRYG RELATION - og ved at være LYTTENDE. Hun ønsker inderligt at unge lærer at HØRE AUTENTISK sammen med sig selv, for derved ærligt at høre sammen med andre.